|
|
|
|
|
Kære alle.
Læg gerne en lille hilsen.
Er du forældre til et af vores dagplejebørn, bedsteforældre, venner eller er du bare forbi hjemmesiden, så læg gerne en hilsen. Det er så hyggeligt for os alle :-)
Også selv om vi ikke kender hinanden.
God dag :-)
Skrevet af
Kathrine , d.
11-10-2022
Kære Janne og Mette. Vi har netop afsluttet Hjalmers tid i dagplejen og vi har sagt et endeligt farvel, efter at i har passet vores 3 børn. Allerede nu føles det så tomt og helt uvirkeligt, at vi ikke længere skal være en del af jeres skønne dagpleje. Tusind
tak for alle de gode minder, som vi tager med os fra årenes løb og tusind tak for jeres omsorgsfulde og fantastiske måde, at være på overfor vores børn. Vi er så glade for de fine mapper fuld af gode minder og skønne billeder, som børnene har fået med
sig videre, dem bruger vi meget tid på, at kigge i. Hjalmer savner jer allerede meget og snakker om jer hver eneste dag. Tak for det hele! Kæmpe kram fra Hjalmer, Marius, Mathilde, Martin og Kathrine.
Vi sender legehuset de varmeste
anbefalinger og tror ikke på, at der findes et bedre sted, at aflevere sit barn <3
Skrevet af
Camilla Vingaard, d.
11-05-2022
Kære Janne og Mette Bedre sent end aldrig, men TUSIND tak for en fantastik tid hos jer. I er uden sammenligning det mest omsorgsfulde og kærlige sted for børn. Det har været enormt tryg for os som forældre at vide at det lige netop var jer 2 som passede
så godt på vores drenge. Selv her så længe efter snakker vi stadig om jer og kigger på de meget fine minder som i har givet os med. Tak for jer. Knus Charlie, Arthur, Jakob og Camilla
Skrevet af
Sophie, d.
07-11-2021
Kære Janne og Mette I skal have verdens største tak for, at have passet så godt på vores søn. I har givet ham den mest trygge, nærværende, stabile og omsorgsfulde hverdag. I jeres dagpleje er der både plads til grin, kram, kreativitet, læring og udvikling.
Vi kommer alle til at savne jer rigtig meget. Tak for jer, og alt det I gør. Jamie har heldigvis fået den dejligste mappe med sig, som han kan kigge i og mindes sin tid hos verdens bedste dagpleje. I har vores varmeste anbefalinger. Stort knus Stefan,
Sophie og Jamie
Skrevet af
Louise Vendelkær, d.
22-07-2021
Kære Janne og Mette Tak fordi i har passet på vores Josephine. Givet hende en tryg, sjov og kærlig hverdag sammen med jer og alle vennerne. Hos jer er børnene altid glade og rolige. Der er altid grin og latter. Tak fordi i er så gode til at være kreative
med børnene og støtte deres udvikling. I er det bedste legehus, og derfor var det også den nemmeste beslutning at Lillebror skal være en del af jeres legehus næste sommer. Kæmpe knus Josephine, forældre og bedste forældre.
Skrevet af
Bodil Sønnichsen, d.
15-05-2021
Kære Mette og Janne Tak for en dejlig tid med jer. Jeg har altid været tryg ved at aflevere Kaya hos jer, altid følt hun var i gode hænder, og i giver så stor omsorg til alle børnene. At jeg så også, oven i købet, har kunnet følge med i Kaya's hverdag
helt i Sønderborg har simpelthen været så dejlig - det har har været en stor gave for mig. Jeg er sikker på at i har givet Kaya den bedste start på børnelivet. Mange kærlige hilsener og god vind fremover! Farmor Bodil
Skrevet af
Stine Sommer, d.
11-05-2021
Kære Mette og Janne, Kaya og hendes familie siger TUSIND tak for nogle fantastiske år i jeres legehus. Det har været et super dejligt sted at komme og vi har altid været helt trygge ved at aflevere hendes hos jer. I har givet så meget kærlighed og
omsorg til hende og de andre børn - de bliver mødt og udfordret på det niveau de er, stimuleret både motoriske og kreativt - ja, hatten af for alt det, I har lavet med dem:-) Vi står tilbage med super mange gode minder og en pige, der ikke kunne have
fået en bedre start på børnelivet. TAK for jer!! Vi kommer til at savne jer:-)
Skrevet af
Anette Sørensen, d.
07-12-2020
❤️ le meilleur des meilleurs. ❤️
Kh. Mormor og Farmor til 3 børn som alle er heldige at have været dette dejlige sted. ⭐⭐⭐⭐⭐
Skrevet af
Lone , d.
18-11-2020
Kære Janne og Mette. Hvor er det hyggeligt at følge jeres hverdag❤️ Sikke en fantastisk hverdag I har sammen med børnene. De er heldige og I er heldige 😀.
Skrevet af
Line, d.
05-02-2020
Det aller bedste sted! Det er så dejligt, at komme et sted hvor alle børn synes at trives - ingen kaos, skrig eller skrål. Det er skønt at se, hvor kreative I er med børnene. I er altid åbne, smilende og imødekommende. Vores datter kunne ikke
blive passet et bedre sted - de varmeste anbefalinger herfra.
Skrevet af
Camilla Andersen, d.
26-09-2019
Kære Janne og Mette. Hjalte og vi (hans mor og far) vil gerne sige tusind tak til jer to. Tak for alt det kærlighed og tryghed i har givet Hjalte. Et bedre start i livet kunne han simpelthen ikke få. Vi vil gerne anbefale jer to til andre, da børnene
ved jer får så meget kærlighed. Den tid og omsorg i giver hvert barn er guldværd. Vi har ikke på noget tidspunkt fortrudt vores valg. For Hjalte (og også mor og far) har været mere end tilfredse. Morgen rutinerne hos jer, har været med til, at hans dag er
startet godt. Det at I spørger ham om morgen, om han har sovet godt, givet ham morgen knus og vinket farvel til os fra vindueskammen har medvirket til at vi har kunne gå derfra med en dejlig ro i maven. I har været så gode til at trøste Hjalte, og været så
gode til at aflæse hans signaler. I er uden tvivl de to bedste dagplejere. I er meget savnet, og vi snakker stadig jævnligt hjemme hos. I vil altid være gemt i vores hjerter. Tak tak tak fra os alle tre <3 <3
Skrevet af
Anita & Robert, d.
06-06-2019
Kære Mette og Janne Verdens bedste dagpleje. Vi og især Karla har været enormt glade for jer og jeres hjerterum. I har taget jer så godt af hende, så vi som forældre trygt kunne passe vores arbejde og samtidig vide at Karla var i gode hænder. I har
lært og præget hende og givet hende en god start på livet. Vi kommer alle til at savne jer💕
Skrevet af
Amanda Fruergaard, d.
29-04-2019
Jeg havde fået anbefalet Mette og Janne, da jeg var gravid med min datter, Ea. Derfor kontakter jeg dem for høre nærmere, gudskelov havde de plads til Ea. Jeg kunne ikke have valgt mere rigtig. Disse to kvinder er helt fantastiske og min datter elsker
at være i dagpleje, og vil oftest ikke med hjem, når jeg kommer for at hente hende. Alle børn fortjener en Mette og Janne i deres liv. Så tøv ikke, du vil fortryde, hvis dit barn ikke fik bare en, men to helt vidunderlige børnepassere med hjertet på rette
sted.
Skrevet af
Louise og Thomas, d.
13-08-2018
Vi kan varmt anbefale Legehuset hos Janne og Mette! Vi er så taknemmelige for den gode start på institutions livet vores datter Josephine har fået - vi ville ikke have valgt anderledes og er glade for alt hvad hun har lært og kan tage med sig derfra. Vi
oplever både Janne og Mette som kærlige og rigtig gode forbilleder for børnene, men hvor de samtidig lærer at respektere andre og deres grænser. Kan til hver en tid anbefale legehuset! De varmeste hilsner Thomas og Louise
Skrevet af
Skrevet af Kim og Simone, d. 1/12 - 2017, d.
01-12-2017
Jeg tror mange forældre kender til de mange overvejelser der er, når det handler om valg af enten vuggestue eller dagplejer til ens barn. Vi kunne se både fordele og ulemper ved begge dele, men hos Janne og Mette får man virkelig det bedste fra begge muligheder.
Der er nærhed, hygge, omsorg og en tryg hverdag samtidig med at der er 10 børn/mange legekammerater og flere voksne at skabe en relation til. Et koncept vi synes er genialt og helt perfekt for vores datter.
Som mor tror jeg alle kender til den ”frygtelige”
tanke der hedder: ”en dag skal jeg aflevere mit barn og jeg skal starte arbejde igen”. Det kan næsten gøre ondt helt ind i knoglerne at skulle lave den adskillelse. Kaya kunne i starten godt blive ked af det, når hun skulle afleveres og det var for os som
forældre forfærdeligt at gå ud af døren når ens barn græder/skriger. Janne og Mette var/er helt fantastiske til at håndtere sådanne situationer. Vi fik hurtigt en såkaldt ”status-sms” og billeder af Kaya, når hun var faldet til ro og i gang med en leg. Det
gav os en kæmpe ro i maven og en god tryghed.
Vi oplever en lille pige, der trives når hun er i dagpleje og som elsker når de er ude, i skoven og når Bonnie (Jannes hund) kommer på besøg. Vi kører også en del km. hver dag for at hente og bringe,
men det er med glæde, når vi kan se hvor meget Janne og Mette tilfører af værdi til vores datters opvækst og hverdag.
Hvis du er i tvivl om du skal vælge Jannes stordagpleje eller ej, så vil vi anbefale at tage ud og besøge dem så du ved selvsyn
kan se hvilket fantastisk sted det er og hvilke faciliteter de råder over.
Skrevet af
Mads og Heidi, d.
03-11-2017
Vores lille Lauge har nu gået i dagplejen i 2 måneder - 2 måneder fyldt med glæde og udvikling. Lauge elsker at komme i dagplejen, han rækker ud efter Mette eller Janne, når han afleveres og vinker med glæde farvel til mor og far. Han er glad når vi henter
ham, men vil sjældent med hjem. (Håber ikke, det siger mere om forældrene ;-)) En dagpleje med de bedste rammer og masser af hjerterum. Mette og Janne er søde og imødekommende, der er styr på tingene, faste rutiner og de laver sjove, spændende og hyggelige
aktiviteter med børnene. Vi kører gerne 8 kilometer ekstra for at aflevere og hente vores dreng i Jannes legehus, som er trygt, rart og med gode værdier. Han har udviklet sig helt vildt, siden han er startet. Vi kan kun give dagplejen de bedste anbefalinger,
ud fra det som vi har oplevet indtil videre.
|
|
|
|
|
|